Mariane Lyngsø / Anmeldelser
Spor af liv

Som billedkunstner er Mariane Lyngsø i en kontinuerlig proces, hvor hun udfordrer sig selv og afprøver nye teknikker, metoder og materialer, uden at hun på noget tidspunkt mister essensen i det, som kendetegner hendes kunst: Den sikre sans for komposition, farvesammensætningen og den feminine lethed.

Papir og lærred har været foretrukne materialer i Mariane Lyngsøs tidligere værker, i sine seneste værker udforsker hun træet som materiale. Det er træets stoflighed og spor af vækst som fascinerer. Træets årer vidner om dets liv i naturen, men Mariane Lyngsø anvender også bearbejdet træ: Møbler, der har haft en funktion i en families liv og dermed er bærer af en historie.

Redskabsmæssigt har Mariane Lyngsø en utraditionel tilgang til sine værker, hun anvender lige så gerne brænder, sav og strygejern som pensel og blyant. Træet skæres intuitivt op i stykker, som derefter sættes sammen i nye sammenhænge. I visse af værkerne ses, hvordan kunstneren har leget med beskuerens perception: Man aner en sammenhæng som i et puslespil, der ved nærmere eftersyn viser sig at mangle nogle brikker og derfor aldrig vil kunne samles til den oprindelige helhed.

Lige som i sine tidligere værker arbejder Mariane Lyngsø med lag på lag: Her ligger træets årer som en grundstruktur, hvorover et tyndt lag af akvarelagtigt laserende farve, f.eks. hvidt, blåt, violet og orange lægger sig. På disse to lag ligger et arabesklignende mønster i brun/sorte nuancer, som er opstået ved, at Mariane Lyngsø med en brænder har brændt linjer ind i træet. Andre brændte strukturer er opstået ved, at træpladen er blevet afmasket af pålagte figurer i papir, som efterfølgende er afbrændt, hvorved figurer med sitrende kanter er fremkommet.

De indbrændte, tilsyneladende abstrakte mønstre har Mariane Lyngsø hentet i sin konkrete hverdag. De kan f.eks. have deres oprindelse i et mobilfoto taget ud af bilruden på en biltur. Herefter er en del af motivet forstørret og trukket op i konturer, som er blevet tegnet på træpladen og efterfølgende brændt. På den måde ser man i Mariane Lyngsøs værker også spor af kunstnerens eget liv.

Nok er Mariane Lyngsøs værker lette og feminine, men de er ikke ude på at behage, dertil har de for meget kant. Hver ansats til regelmæssighed og forudsigelighed stoppes på et tidspunkt: Med sikker sans for kompositionen lader kunstneren de smukke og organiske mønstre spille sig op mod enkle, monokrome figurer, hvorved der opstår en interessant spænding i værkernes helhedsudtryk.
 
Af Pia Flindt Christensen, cand.mag. i kunsthistorie og dansk
Copyright Mariane Lyngsø. All rights reserved