H.C. Ørsted (1777-1851):
”Livet selv må være et kunstværk. Det skal udtrykke den ide, der lever i os.”
Karoline von Günderrode (1780-1806):
”Jeg ved ganske vist, at livet blot er et produkt af elementernes inderste berøring og tiltrækning. Uanset hvilken perfektion det måtte have udviklet, er livet stadig kun et produkt af syntesen mellem de elementer, der skaber liv.”
Johan Poulsen:
"Rødkålen er et objekt. Det vil sige at den er fast og har en samling egenskaber som er mere eller mindre uændrede over et bestemt tidsinterval. Objekter er partikulære og individuelle. Rødkålen har altså en unik spatiotemporal lokation, som ikke overlapper med andre objekter, og som er afgrænset og samlet. Rødkålen er også selvidentisk på tværs af tid. Hvis jeg går ud om morgenen og ser en rødkål vokse i min køkkenhave, og jeg går ud om aftenen og ser en rødkål vokse på samme sted, så må jeg godt slutte at det er en og samme rødkål. Rødkålen er en udvikling. Det vil sige at rødkålen har egenskaber som ændrer sig over tid. Over et tilstrækkeligt langt interval, vil stort set alle rødkålens egenskaber være forskellige. Rødkålen står i et konstant udvekslingsforhold med omverdenen. Om rødkålen bør anskues som et objekt eller en udvikling er typisk et spørgsmål om det tidsinterval, vi betragter den over. Udviklinger har ikke nødvendigvis en unik spatiotemporal lokation, hvilket betyder at rødkålens udvikling kan overlappe med andre udviklinger. Rødkålen udvikler sig over nøjagtigt samme område, som bakterier, svampe og insekter, og som dele af køkkenhavens økosystem. Rødkålens åbne forhold til sit miljø betyder, at dens udvikling ikke kan adskilles fra de udviklinger som omgiver den. Hvad der individuerer rødkålen, må altså bestemmes ud fra andre kriterier end dens blotte og bare placering. Det er hvad rødkålen gør og hvad andre entiteter gør ved den, som er udslagsgivende for dens ontologiske status."
Johan Poulsen:
"At klarlægge strukturen for disse relationer er ensbetydende med at forklare rødkålens unikke væremåde. Rødkålen kan både være levende og død, og stadig blive ved med at være rødkål. Rødkålen kan indgå i relationer til andre organismer på mange forskellige måder. Svampemycelier faciliterer udvekslingen af næringsstoffer mellem planter, og kan hjælpe rødkålens vækst, men svampe kan også angribe og kolonisere rødkålen. Rødkålen er en fødevare, men ved disse angreb kan rødkålen blive uspiselig. Der findes dog miljøer, hvor rødkålen kan indgå i relationer med bestemte organismer, og igennem fermentering blive transformeret til en anden type fødevare. Ligeledes kan rødkålen bearbejdes af den menneskelige organisme, og igen transformeres til endnu flere slags fødevarer. Her, efter at rødkålen er død og dens væv koloniseret af andre organismer, er den ikke holdt op med at være rødkål. Dens primære kulturelle betydning beror netop ofte på denne slags post-mortem processer. Når rødkålen indgår i kulturelle sammenhænge, er den ofte passiv og bedst anskuet som et objekt, hvilket står i kontrast til dens åbne og aktive forhold til sit miljø som levende plante. Der er altså en grundlæggende forskel mellem det kulturelle objekt Rødkål, og planten Brassica Oleracea. Rødkål er en juletradition som kommer fra en plastikspand. Brassica Oleracea er en sensommerkål som kommer fra jorden."