STATEMENT
Jeg arbejder æstetisk og eksistentielt, ofte med udgangspunkt i et specifikt materiale eller et tema. Her leder jeg efter enkelthed, som levner rum til øje og sind.
En helt almindelig dag i mit værksted: På bordet ligger en stak blandede flyers fra diverse museer og gallerier. Der ligger også en stak bøger. Nykøbte, som jeg ikke har fået læst endnu, ældre til inspiration. Der ligger noter til mig selv og noter til referater, ansøgninger og projekter der skal skrives. På arkivskabene ligger stabler af kasserede akvareller, æsker med papir, papkasser, akvarelblokke, postit-blokke, en gammel klud, afprøvninger af tryk, en tom rød plastikflaske og et stykke af en rød cykel-refleks. Der er malerklatter på gulvet, og i hjørnerne en ophobning af myrers byggemateriale. Skulle jeg overveje at vaske gulvet? Der står også fire myrelokkedåser, en tom papkasse og en skraldespand med låg. Langs bagvæggen står fire opspændte værker i proces. Langs en anden væg står indrammede værker. Søm overalt fungerer som opslagstavle og prøveophængninger. På en liste under varmepumpen hænger mine lange, brede pensler. Under dem står baljer med udtørret farve og venter på en genopblødning.
Dette mikro-kaos agerer jeg i. På det sorte gulvtæppe lægger jeg mit papir. Her trækker mine pensler baner og efterlader pytter. Tanke, tid og bevægelse går i et. Her fremkalder de ny orden og ny kaos i en tidslig koreografi.
---
My overall approach is existential and aesthetic. Often set off by a specific material or theme. I look for simplicity and appreciate space for the eye and the mind. I mainly work on paper with watercolor and ink. The painting process takes place on the floor, with wide brushes that I build myself. I try to register and maintain the moment, as a synthesis of control and spontaneity, so that a tight temporal choreography emerges. This results in works whose essence are repetition, scaling and movement, with visual references to both concrete painting and calligraphy. If not paper and watercolor, I follow tracks like sculpture, photography, installation, land art, and conceptual art. Whenever there is a meaningful hunch. In my studio jigsaws, pyrographic pens, crochet hooks, and pc, stand side by side with pencils and brushes.